Skimmelsvampen Cladosporium: En Ubuden Gæst i Hjemmet Kort svar: Cladosporium er verdens mest udbredte skimmelsvamp og findes overalt — i udeluften, i støvet og på fugtige overflader indendørs. For de fleste er den harmløs. For allergikere er den derimod en af de vigtigste årsager til høfebersymptomer om sommeren og efteråret, og den indgår derfor i den danske pollenprognose. Indendørs er den et tegn på fugt: finder du den på en væg, er spørgsmålet ikke hvordan du fjerner svampen, men hvor fugten kommer fra. Cladosporium er det navn, folk oftest støder på i to situationer: enten i et prøvesvar efter en skimmelundersøgelse, eller i pollenappen om sommeren, hvor den optræder som “skimmelsporer”. De to situationer kræver vidt forskellige svar. Denne guide gennemgår begge: hvad Cladosporium er, hvorfor den fylder så meget i allergisammenhæng, hvor den vokser i boligen, og hvornår et fund faktisk betyder noget. Indhold Hvad er Cladosporium? Cladosporium i pollenprognosen Allergi og symptomer De tre arter, du støder på Hvor vokser den i hjemmet? Er Cladosporium farligt? Hvad gør du, hvis du finder den? Sådan påvises Cladosporium Ofte stillede spørgsmål Hvad er Cladosporium? Cladosporium er en slægt af skimmelsvampe med flere hundrede arter og regnes for den mest udbredte skimmelsvamp på kloden. Den findes i jord, på planterester, i støv og i luften — også i helt tørre, sunde boliger. At finde Cladosporium i en luftprøve er derfor ikke i sig selv et fund; det er mængden og forholdet til udeluften, der afgør noget. Svampen kendes typisk på sin olivengrønne til brunsorte farve og en fløjlsagtig eller pudderagtig overflade. Den er robust: flere arter vokser ved lave temperaturer, hvilket er grunden til, at den optræder i køleskabe, kolde ydervægge og uopvarmede rum, hvor andre skimmelsvampe ikke trives. Den vigtigste egenskab i praksis er dog, at den kræver mindre fugt end mange andre arter. Derfor er den ofte den første, der dukker op, når fugtbalancen i en bolig skrider — og dermed et tidligt varsel snarere end en katastrofe. Cladosporium i pollenprognosen — derfor møder du navnet om sommeren Mange støder første gang på navnet i en pollenapp og undrer sig: Cladosporium er jo ikke en plante. Forklaringen er, at den danske pollenmåling også omfatter skimmelsvampesporer, og her er Cladosporium den suverænt mest udbredte. Sporerne frigives, når det er tørt og blæsende — modsat mange andre allergener. Det giver et mønster, allergikere ofte genkender uden at kunne forklare det: Sæson: Typisk fra forsommer til hen i efteråret, med de højeste koncentrationer i høj- og sensommeren. Vejr: Værst på tørre, varme og blæsende dage. Regn vasker sporerne ud af luften, så symptomerne aftager. Steder: Høje koncentrationer omkring nyslået græs, kompost, løvfald og markarbejde — sporer sidder på døde planterester. Koncentrationen af skimmelsporer i udeluften kan om sommeren ligge langt over pollentallet. Det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor nogle “græspollenallergikere” fortsætter med symptomer, efter græssæsonen er slut — eller får det værre, når de klipper græs. Astma-Allergi Danmark udgiver løbende målinger og baggrundsviden om udendørs skimmelsvampesporer. Allergi og symptomer Cladosporium er blandt de hyppigste allergifremkaldende skimmelsvampe. Reaktionen skyldes proteiner i sporerne, og symptomerne ligner høfeber: Kløende, rindende eller røde øjne Nysen, løbende eller tilstoppet næse Hoste og irritation i halsen Hvæsende vejrtrækning eller åndenød — særligt hos personer med astma Sådan skelner du fra pollenallergi. Symptomerne er de samme, men mønsteret er anderledes. Reagerer du fortsat, når græssæsonen er ovre, får det værre af at slå græs eller rode i kompost, eller mærker du det tydeligst på tørre og blæsende dage sent på sommeren, peger det mod skimmelsporer frem for pollen. Er symptomerne indendørs? Så er mønsteret et andet igen: gener, der er værst hjemme og aftager, når du er væk i nogle dage, peger på en kilde i boligen. Det er dér, en undersøgelse giver mening — ikke i pollensæsonen. En egentlig diagnose stilles af en læge med priktest eller blodprøve. Der findes specifikke test for Cladosporium, og det er værd at bede om, hvis du har sommer- og efterårssymptomer, som pollenbehandling ikke rammer. De tre arter, du oftest støder på Får du et prøvesvar, står der som regel en artsbetegnelse. Her er de tre almindeligste, og hvad de fortæller. Cladosporium herbarum Den mest udbredte i udeluften og den art, der fylder mest i pollenmålingerne. Den lever på døde planterester og kan let følge med indendørs, hvor den slår sig ned på fugtige overflader som tapet og træværk. Et fund indendørs om sommeren kan derfor lige så godt afspejle udeluften som et problem i huset — og det er præcis derfor, en luftprøve altid sammenlignes med en udendørs referenceprøve. Cladosporium sphaerospermum Den mest udprægede indendørsart. Den klarer sig ved lavere fugtighed end de fleste og vokser på tapet, gipsvægge, malede flader og i vindueskarme. Findes den i mængde indendørs, peger det tydeligere på en fugtkilde i boligen. Cladosporium cladosporioides Vokser ved køligere forhold og optræder derfor i uopvarmede rum, kolde ydervægge, skunke og tagrum med skiftende fugtniveauer. Den er en klassiker i fugtudsatte konstruktioner, hvor temperaturen svinger. Hvor vokser Cladosporium i hjemmet? Fordi den kræver mindre fugt end mange andre arter, dukker den op tidligere og flere steder: Vindueskarme og fuger, hvor kondens samler sig om vinteren Kolde ydervægge og hjørner — særligt bag møbler, hvor luften står stille Badeværelser, i fuger og på silikone Kældre og skunke med begrænset luftskifte Tekstiler, tæpper og tapet i fugtige rum Ventilationsriste og aftrækskanaler, hvor støv og fugt mødes Køleskabets gummilister — den vokser ved lave temperaturer Mønsteret er værd at bemærke: næsten alle stederne er kolde overflader eller steder med stillestående luft. Det er sjældent tilfældigt, hvor den dukker op. Er Cladosporium farligt? Det korte svar: for langt de fleste, nej — men det afhænger af, hvem du er. For raske voksne giver almindelig kontakt med Cladosporium sjældent problemer. Vi indånder sporerne dagligt, både ude og inde, og kroppen håndterer dem uden videre. For allergikere og astmatikere er den derimod en af de mest betydningsfulde skimmelsvampe overhovedet, netop fordi eksponeringen er så udbredt og koncentrationerne om sommeren så høje.