Skimmelsvamp sygdomme

Skimmelsvamp i boligen bliver forbundet med mange forskellige sygdomme. Nogle af sammenhængene er godt dokumenterede. Andre er det ikke — og netop dér er der stor forskel på, hvad man kan læse forskellige steder.

Denne side gennemgår, hvad der faktisk er dokumenteret, hvad der ikke er, og hvem der er særligt udsatte.

Verdenssundhedsorganisationen WHO gennemgik i sine retningslinjer om fugt og skimmel i indeklimaet den samlede forskning på området. Konklusionen er, at der er tilstrækkelig dokumentation for en sammenhæng mellem fugt og skimmel i bygninger og:

Styrelsen for Patientsikkerhed når frem til det samme i sine sundhedsfaglige anbefalinger fra 2025: generne er først og fremmest luftvejsrelaterede, og de forsvinder typisk, når fugten og væksten er fjernet.

Nej — der findes ikke dokumentation for, at skimmelsvamp i boliger giver kræft hos mennesker.

Baggrunden for spørgsmålet er, at nogle skimmelsvampe kan danne mykotoksiner, og at visse mykotoksiner har vist kræftfremkaldende egenskaber i dyreforsøg og ved indtagelse af forurenede fødevarer i store mængder. Det er ikke det samme som at indånde dem i en bolig, og der findes ikke undersøgelser af mennesker, der viser den sammenhæng.

Vi nævner det, fordi spørgsmålet er almindeligt, og fordi det bliver besvaret meget forskelligt rundt omkring. Bekymringen er forståelig — men den bør ikke være det, der afgør, om du får undersøgt din bolig.

Skimmelsvamp er ikke en dokumenteret årsag til KOL. Den langt væsentligste årsag til KOL er rygning.

Til gengæld kan fugt og skimmel forværre symptomerne hos personer, der allerede har KOL eller astma. Har du en kronisk lungesygdom og bor i en bolig med fugtproblemer, er det en god grund til at få fugten undersøgt — ikke fordi skimlen har givet dig sygdommen, men fordi den kan gøre hverdagen med den værre.

Her er billedet et andet, og her er dokumentationen solid. Personer med kraftigt svækket immunforsvar — for eksempel under kemoterapi, efter en organtransplantation eller ved visse blodsygdomme — kan udvikle alvorlige svampeinfektioner.

Den mest kendte er invasiv aspergillose, forårsaget af Aspergillus. Den er sjælden hos raske mennesker, men alvorlig hos immunsvækkede. Allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) er en anden tilstand, hvor kroppen reagerer allergisk på svampen i luftvejene; den ses især hos personer med astma eller cystisk fibrose.

Er du i den gruppe, bør du tale med din læge, før du selv fjerner skimmelsvamp — og ikke opholde dig i rum under en sanering.

Farven og arten afgør ikke, hvor alvorligt et angreb er. Det gør omfanget, placeringen og hvor meget luften fra vækststedet når ind i opholdszonen.

Har du gener, der forsvinder, når du er væk hjemmefra, og kommer igen når du er hjemme, er det værd at få undersøgt. Det samme gælder, hvis der er synlig vækst, muglugt eller fugtskjolder.

Men det er fugten og væksten, der skal undersøges — ikke dig. En undersøgelse af boligen kan fastslå, om der er et problem, hvor det kommer fra og hvor stort det er. En læge er den rette til at vurdere dine symptomer.