Aspergillus – skimmelsvamp, aspergillose og resistens

Aspergillus forekommer både i naturen og i bygninger. Ved mistanke om vækst i en bolig er det relevant at undersøge fugtforhold, placering og omfang. Sundhedsmæssig betydning skal vurderes særskilt og afhænger blandt andet af den berørte persons helbred.

Aspergillus er en slægt med mange arter. De er udbredte i naturen og kan også forekomme i fugtige eller fugtbeskadigede bygninger. Nogle arter kan give sygdom hos mennesker, især ved bestemte lungesygdomme eller svækket immunforsvar. Læs også om skimmelsvamp og sygdomme.

Aspergillus fumigatus er den hyppigste årsag til aspergillose. Den forekommer naturligt i miljøet, blandt andet i jord og kompost. Risikoen for sygdom afhænger især af personens helbred og kan ikke udledes af, at boligen har centralvarme.

Aspergillus flavus kan producere aflatoksiner og forurene fødevarer. Risiko ved indtagelse af aflatoksinforurenede fødevarer må ikke sidestilles med almindelig eksponering i boliger.

Aspergillus niger kan danne mørke kolonier. Den er udbredt både udendørs og indendørs og kan vokse på fugtige overflader. Farven alene er ikke tilstrækkelig til at identificere arten.

Aspergillus versicolor kan forekomme i fugtskadede bygninger. Et fund skal vurderes sammen med bygningens fugtforhold og vækstens omfang. Artsnavnet alene dokumenterer ikke helbredspåvirkning.

Styrelsen for Patientsikkerhed skelner mellem mykotoksiner i fødevarer og eksponering i almindelige indemiljøer. Mykotoksiner i ikke-industrielle indemiljøer anses ikke for at give sygdom og er ikke egnede som selvstændigt beslutningsgrundlag i indeklimasager.

Mange mennesker indånder Aspergillus-sporer uden at udvikle sygdom. Allergiske tilstande, kronisk lungesygdom og invasiv infektion er forskellige sundhedsfaglige problemstillinger, og et fund i en bolig viser ikke, at boligen har forårsaget aspergillose.

Aspergillose kan have forskellige former. Allergisk bronkopulmonal aspergillose ses især hos personer med astma eller cystisk fibrose, mens invasiv sygdom især rammer personer med markant svækket immunforsvar. Symptomer og mistanke om sygdom skal vurderes af en læge.

For at begrænse vækst af Aspergillus og andre skimmelsvampe i bygninger er det vigtigt med effektiv ventilation, kontrol med fugt og hurtig håndtering af vandskader. Bygningens tilstand bør gennemgås, så mulige fugtkilder opdages og håndteres.

Azolresistens hos Aspergillus fumigatus kan gøre behandling vanskeligere. SSI beskriver, at resistens både kan udvikles under længerevarende behandling og udvælges i miljøet, hvor azoler anvendes.

SSI's nationale overvågning for 2018–2023 viste en resistensrate på cirka 5,9 %, hvor omtrent halvdelen var miljørelateret. Det er overvågningsdata fra den undersøgte patientpopulation og ikke et mål for risikoen ved at bo i en bestemt bolig.

En undersøgelse starter med en visuel og byggeteknisk gennemgang af boligen. Her ser vi efter fugtkilder, vandskader, synlige tegn og lugte, som kan pege på et problem. Fugtmålinger og relevante prøver vælges ud fra den konkrete situation.

Prøver kan sendes til laboratorieanalyse. Resultatet vurderes sammen med bygningens forhold, og en skriftlig rapport kan tilkøbes. Læs mere om undersøgelse for skimmelsvamp.

DNA-luftmåling kan indgå som supplement til den byggetekniske undersøgelse. Analysen undersøger de skimmelsvampearter eller grupper, som metoden omfatter. Resultatet skal fortolkes sammen med prøvetagningsforholdene, fugtmålinger og bygningens tilstand. Prøven kan ikke diagnosticere aspergillose.

Fagligt ansvarlig: Steffen Clausen, indeklimakonsulent og energiteknolog, Trygt Indeklima ApS.