CLADOSPORIUM

Cladosporium er det navn, folk oftest støder på i to situationer: enten i et prøvesvar efter en skimmelundersøgelse, eller i pollenappen om sommeren, hvor den optræder som "skimmelsporer". De to situationer kræver vidt forskellige svar.

Denne guide gennemgår begge: hvad Cladosporium er, hvorfor den fylder så meget i allergisammenhæng, hvor den vokser i boligen, og hvornår et fund faktisk betyder noget.

Indhold

• Hvad er Cladosporium?
• Cladosporium i pollenprognosen
• Allergi og symptomer
• De tre arter, du støder på
• Hvor vokser den i hjemmet?
• Er Cladosporium farligt?
• Hvad gør du, hvis du finder den?
• Sådan påvises Cladosporium
• Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Cladosporium?

Cladosporium er en slægt af skimmelsvampe med flere hundrede arter og regnes for den mest udbredte skimmelsvamp på kloden. Den findes i jord, på planterester, i støv og i luften — også i helt tørre, sunde boliger. At finde Cladosporium i en luftprøve er derfor ikke i sig selv et fund; det er mængden og forholdet til udeluften, der afgør noget.

Svampen kendes typisk på sin olivengrønne til brunsorte farve og en fløjlsagtig eller pudderagtig overflade. Den er robust: flere arter vokser ved lave temperaturer, hvilket er grunden til, at den optræder i køleskabe, kolde ydervægge og uopvarmede rum, hvor andre skimmelsvampe ikke trives.

Den vigtigste egenskab i praksis er dog, at den kræver mindre fugt end mange andre arter. Derfor er den ofte den første, der dukker op, når fugtbalancen i en bolig skrider — og dermed et tidligt varsel snarere end en katastrofe.

Cladosporium i pollenprognosen — derfor møder du navnet om sommeren

Mange støder første gang på navnet i en pollenapp og undrer sig: Cladosporium er jo ikke en plante. Forklaringen er, at den danske pollenmåling også omfatter skimmelsvampesporer, og her er Cladosporium den suverænt mest udbredte.

Sporerne frigives, når det er tørt og blæsende — modsat mange andre allergener. Det giver et mønster, allergikere ofte genkender uden at kunne forklare det:

• Sæson: Typisk fra forsommer til hen i efteråret, med de højeste koncentrationer i høj- og sensommeren.
• Vejr: Værst på tørre, varme og blæsende dage. Regn vasker sporerne ud af luften, så symptomerne aftager.
• Steder: Høje koncentrationer omkring nyslået græs, kompost, løvfald og markarbejde — sporer sidder på døde planterester.

Koncentrationen af skimmelsporer i udeluften kan om sommeren ligge langt over pollentallet. Det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor nogle "græspollenallergikere" fortsætter med symptomer, efter græssæsonen er slut — eller får det værre, når de klipper græs.

Astma-Allergi Danmark udgiver løbende målinger og baggrundsviden om udendørs skimmelsvampesporer.

Allergi og symptomer

Cladosporium er blandt de hyppigste allergifremkaldende skimmelsvampe. Reaktionen skyldes proteiner i sporerne, og symptomerne ligner høfeber:

• Kløende, rindende eller røde øjne
• Nysen, løbende eller tilstoppet næse
• Hoste og irritation i halsen
• Hvæsende vejrtrækning eller åndenød — særligt hos personer med astma

Sådan skelner du fra pollenallergi. Symptomerne er de samme, men mønsteret er anderledes. Reagerer du fortsat, når græssæsonen er ovre, får det værre af at slå græs eller rode i kompost, eller mærker du det tydeligst på tørre og blæsende dage sent på sommeren, peger det mod skimmelsporer frem for pollen.

Er symptomerne indendørs? Så er mønsteret et andet igen: gener, der er værst hjemme og aftager, når du er væk i nogle dage, peger på en kilde i boligen. Det er dér, en undersøgelse giver mening — ikke i pollensæsonen.

En egentlig diagnose stilles af en læge med priktest eller blodprøve. Der findes specifikke test for Cladosporium, og det er værd at bede om, hvis du har sommer- og efterårssymptomer, som pollenbehandling ikke rammer.

De tre arter, du oftest støder på

Får du et prøvesvar, står der som regel en artsbetegnelse. Her er de tre almindeligste, og hvad de fortæller.

Cladosporium herbarum

Den mest udbredte i udeluften og den art, der fylder mest i pollenmålingerne. Den lever på døde planterester og kan let følge med indendørs, hvor den slår sig ned på fugtige overflader som tapet og træværk. Et fund indendørs om sommeren kan derfor lige så godt afspejle udeluften som et problem i huset — og det er præcis derfor, en luftprøve altid sammenlignes med en udendørs referenceprøve.

Cladosporium sphaerospermum

Den mest udprægede indendørsart. Den klarer sig ved lavere fugtighed end de fleste og vokser på tapet, gipsvægge, malede flader og i vindueskarme. Findes den i mængde indendørs, peger det tydeligere på en fugtkilde i boligen.

Cladosporium cladosporioides

Vokser ved køligere forhold og optræder derfor i uopvarmede rum, kolde ydervægge, skunke og tagrum med skiftende fugtniveauer. Den er en klassiker i fugtudsatte konstruktioner, hvor temperaturen svinger.

Hvor vokser Cladosporium i hjemmet?

Fordi den kræver mindre fugt end mange andre arter, dukker den op tidligere og flere steder:

• Vindueskarme og fuger, hvor kondens samler sig om vinteren
• Kolde ydervægge og hjørner — særligt bag møbler, hvor luften står stille
• Badeværelser, i fuger og på silikone
• Kældre og skunke med begrænset luftskifte
• Tekstiler, tæpper og tapet i fugtige rum
• Ventilationsriste og aftrækskanaler, hvor støv og fugt mødes
• Køleskabets gummilister — den vokser ved lave temperaturer

Mønsteret er værd at bemærke: næsten alle stederne er kolde overflader eller steder med stillestående luft. Det er sjældent tilfældigt, hvor den dukker op.

Er Cladosporium farligt?

Det korte svar: for langt de fleste, nej — men det afhænger af, hvem du er.

For raske voksne giver almindelig kontakt med Cladosporium sjældent problemer. Vi indånder sporerne dagligt, både ude og inde, og kroppen håndterer dem uden videre.

For allergikere og astmatikere er den derimod en af de mest betydningsfulde skimmelsvampe overhovedet, netop fordi eksponeringen er så udbredt og koncentrationerne om sommeren så høje.

For personer med nedsat immunforsvar bør enhver betydelig skimmeleksponering tages alvorligt og drøftes med egen læge.

Det, der afgør risikoen, er ikke arten, men omfanget, placeringen og hvor længe man har været udsat. En plet på 10 cm i en vindueskarm er noget andet end vækst bag sengegavlen i et soveværelse, hvor man sover otte timer i døgnet — selv hvis det er samme art.

Hvad gør du, hvis du finder Cladosporium?

Det vigtigste først: svampen er symptomet, fugten er årsagen. Fjerner du væksten uden at finde ud af, hvor fugten kommer fra, er den tilbage inden for uger.

Det kan du typisk selv klare: et område under ca. 0,5 m² — altså mindre end 70 × 70 cm — på en tæt, ikke-sugende overflade som fliser, glas, silikonefuge eller lakeret karm. Tør af med vand og rengøringsmiddel eller rødsprit, brug handsker og en engangsklud, og arbejd fugtigt frem for tørt, så sporerne ikke hvirvles op. Luft ud imens.

Det skal undersøges nærmere:

• Væksten kommer igen efter afrensning — så er fugtkilden der stadig
• Den sidder på porøst materiale som gips, tapet eller ubehandlet træ, hvor den er trængt ind i selve materialet
• Der lugter muggent uden synlig vækst
• Området er større end en halv kvadratmeter
• Nogen i husstanden har astma, allergi eller nedsat immunforsvar

Forebyggelsen er den samme som mod al skimmel: hold den relative luftfugtighed på 40-60 %, luft ud med gennemtræk et par gange dagligt, hold møbler 5-10 cm fra kolde ydervægge, og undgå at lade uopvarmede rum stå med lukket dør.

Er du allergiker og reagerer på udendørssporer, hjælper det at holde vinduer lukket på tørre, blæsende sommerdage, undgå at slå græs selv, og skifte tøj efter havearbejde.

Sådan påvises Cladosporium i en bolig

Fordi Cladosporium findes overalt i udeluften, er det sjældent interessant blot at konstatere, at den er der. Det interessante er, om niveauet indendørs afviger fra udeluften, og om der er en kilde i konstruktionen.

• DNA-luftmåling analyserer luftprøver for artsspecifikke DNA-sekvenser og giver både identifikation og mængde. Metoden er velegnet ved mistanke om skjult vækst, hvor der er muglugt uden synlig skimmel. Læs mere om skimmelsvamp luftmåling.
• Overfladeprøve bruges til at bekræfte og kvantificere vækst på en konkret flade — også til kontrol efter afrensning.
• Aftryksprøve på vækstmedium giver artsbestemmelse ved dyrkning i laboratorium.
• Fugt- og temperaturmålinger er det, der finder årsagen. Uden dem har du et fund uden en forklaring.

En luftprøve uden en samtidig udendørs referenceprøve er svær at fortolke — netop fordi udeluften om sommeren kan indeholde meget høje koncentrationer helt naturligt.

Vigtigste pointer

Punkt	Detaljer
Den findes overalt	Cladosporium er verdens mest udbredte skimmelsvamp. Et fund er ikke i sig selv et problem — mængden og forholdet til udeluften er det afgørende.
Vigtig for allergikere	En af de hyppigste allergifremkaldende skimmelsvampe, og en del af den danske pollenmåling om sommeren.
Tørt og blæsende vejr er værst	Sporerne frigives i tørvejr. Regn renser luften — modsat hvad mange forventer.
Kræver mindre fugt end de fleste	Derfor er den ofte den første art, der dukker op, når fugtbalancen skrider. Et tidligt varsel.
Omfang før art	Hvor stort området er, hvor du opholder dig, og hvor længe, betyder mere end hvilken art der er tale om.
Fugten er årsagen	Afrensning uden at finde fugtkilden holder i uger, ikke år.

Steffen om Cladosporium: det, prøvesvarene ikke siger

Jeg får jævnligt henvendelser fra folk, der har fået et prøvesvar med "Cladosporium" på og er blevet bekymrede. Det forstår jeg godt — det lyder alvorligt, når noget har et latinsk navn.

Men Cladosporium står i næsten alle luftprøver, jeg har set. Den findes i udeluften i milliardvis om sommeren, og den følger med ind ad døren, gennem vinduerne og på tøjet. Spørgsmålet er aldrig, om den er der. Det er, om niveauet indendørs ligger over udeluftens, og om der er en kilde i huset. Derfor tager jeg altid en referenceprøve udenfor — uden den kan et tal ikke fortolkes.

Det, jeg til gengæld hæfter mig ved, er, hvor den sidder. Cladosporium klarer sig med mindre fugt end de fleste andre arter, og derfor er den ofte den første, der viser sig. Finder jeg den på en kold ydervæg bag et skab, er det sjældent et skimmelproblem endnu — det er et varsel om, at fugtbalancen i rummet er ved at skride. Reagerer man der, undgår man de arter, der kommer bagefter.

Og så vil jeg sige det, jeg siger til de fleste: en plet i vindueskarmen er ikke en sag. Tør den af, luft ud, og hold øje i en måned. Kommer den igen, er det fugten, der skal findes — ikke pletten, der skal renses en gang til.

— Steffen Clausen, bygningssagkyndig, Trygt Indeklima ApS

Er der Cladosporium i din bolig?

Har du fået et prøvesvar, du er i tvivl om, muglugt uden synlig vækst, eller gener der forsvinder, når du er væk hjemmefra? Så er det værd at få kortlagt, om der er en kilde i konstruktionen — og hvor fugten kommer fra.

Trygt Indeklima udfører uvildige undersøgelser med visuel gennemgang, fugtmålinger, overfladeprøver og DNA-luftmåling med udendørs referenceprøve. Du får en faglig rapport med måletal og en konkret anbefaling.

Vi udfører ikke sanering eller afrensning og har derfor ingen interesse i, hvad konklusionen bliver — vi siger det også, når der ikke er noget at komme efter. Undersøgelse fra 1.995 kr. inkl. moms. Se prisen på din adresse under priser og ydelser, eller ring og spørg først.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Cladosporium?

En slægt af skimmelsvampe med flere hundrede arter — den mest udbredte skimmelsvamp på kloden. Den findes i jord, på planterester, i støv og i luften, og indendørs på fugtige overflader. Typisk olivengrøn til brunsort med en fløjlsagtig overflade.

Er Cladosporium farlig?

For raske voksne sjældent. For allergikere og astmatikere er den derimod en af de vigtigste skimmelsvampe overhovedet. Det, der afgør risikoen, er omfanget, placeringen og eksponeringstiden — ikke arten i sig selv.

Hvorfor står Cladosporium i pollenprognosen?

Fordi den danske pollenmåling også omfatter skimmelsvampesporer, og Cladosporium er den mest udbredte. Sporerne frigives i tørt, blæsende vejr fra forsommer til efterår og kan om sommeren overstige pollentallet betydeligt.

Hvordan ved jeg, om mine symptomer skyldes Cladosporium og ikke pollen?

Mønsteret er forskelligt. Reagerer du efter græssæsonen, får det værre af at slå græs eller rode i kompost, eller mærker du det mest på tørre, blæsende dage sent på sommeren, peger det mod skimmelsporer. En læge kan bekræfte det med priktest eller blodprøve.

Betyder Cladosporium i en luftprøve, at jeg har et skimmelproblem?

Ikke nødvendigvis. Cladosporium findes i næsten alle luftprøver, fordi den er så udbredt udendørs. Det afgørende er, om niveauet indendørs ligger over udeluftens — derfor bør en luftprøve altid ledsages af en udendørs referenceprøve.

Kan jeg selv fjerne Cladosporium?

Ja, hvis området er under ca. 0,5 m² og sidder på en tæt overflade som fliser, glas eller en fuge. Tør af med en fugtig engangsklud, brug handsker, og luft ud. Sidder den på gips, tapet eller ubehandlet træ, kan den ikke tørres af — så er den trængt ind i materialet.

Hvorfor kommer den igen, når jeg har fjernet den?

Fordi fugtkilden stadig er der. Cladosporium kræver mindre fugt end de fleste arter og er derfor ofte den første, der vender tilbage. Find årsagen — kondens, kuldebro, manglende udluftning eller en utæthed — så bliver den væk.