Denne overfladetest involverer afvaskning af et defineret område med en steril vatpind, hvor mængden af skimmel (svampe-biomasse) på vatpinden nøjagtigt måles. Målingen er baseret på enzymer, der findes i alle svampe, og giver et konkret tal for mængden af skimmel, uden at specificere hvilke skimmeltyper der er til stede.
Mycometer Surface-testen bruges ofte som kvalitetskontrol efter skimmelafrensning. Vi er certificerede til brug af Mycometer test og har udstyret til at udføre analysen. Du kan også købe Mycometer Surface Tests som hjemmetests direkte her.
Resultaterne af Mycometer Surface testen opdeles i tre kategorier:
Kategori A: Skimmelniveauet er ikke over det normale baggrundsniveau. Mycometer Fungi (MMF)-værdi er ≤ 20 FLU.
Kategori B: Skimmelniveauet er over det normale baggrundsniveau. Dette skyldes typisk høje koncentrationer af sporer i støv, men kan i visse tilfælde indikere tilstedeværelse af gammel udtørret skimmelvækst. 20 < MMF-værdien ≤ 135 FLU.
Kategori C: Skimmelniveauet er meget over det normale baggrundsniveau på grund af aktiv skimmelvækst. MMF-værdien er > 135 FLU.
Vores Mycometer Surface Fungi Test giver dig en pålidelig og nøjagtig vurdering af skimmelniveauet, så du kan træffe informerede beslutninger om nødvendige handlinger.